Brændevinene trækker på et destillat af økologisk kornsprit fra hvede. Citronskræller, slåenbær, chilifrugter, valnødder eller grannåle lægges direkte i kornspritten, hvor de giver naturlig smag og farve til alkoholen. Urterne trækker i store kar i alt fra en uge til seks måneder. Og så står det lidt igen. Det kan tage op til et år at lave en god snaps. Der er hverken tilsat sukker eller farvestoffer. Ren natur på flaske.
Alle varianter af Schumachers Brændevine har en styrke på 38%.

Alle Schumachers Brændevine er økologiske. Det har de været siden 2008.
Vi insisterer på at være ordentlige i vores omgang med naturen – derfor er økologi naturligt for os.