Brændevin til enhver lejlighed

Ikke kun til silden

I dag drikkes der brændevin til alt – til ost, til de friske østers, grillet hummer, vildtretter og smørrebrød… Ja, selv til kaffen.

Der er stadig mange traditioner forbundet med at drikke brændevin. Til påske- og julefrokosten er det et must.
Men i dag drikker vi brændevin på mange forskellige måder. Udover de mange restauranter, der serverer brændevin, er cocktailbarer begyndt at bruge de mange brændevinssmage til at udvikle nye skønne cocktails. Her finder du Schumachers produkter – både til tradition og fornyelse.

Valnød Likør

Schumachers Valnød Likør er trukket på økologiske, grønne valnødder, høstet på Svanholm Gods.

Smagen af valnød er fyldig og likøren har en lang eftersmag.  
Likøren er desuden tilsat brændt honning for at give den sødme.

God til oste, desserter og som avec.